Hvad er carnivore diæten?

Det er efterhånden de færreste der ikke har hørt om carnivore diet. Men hvad er carnivore diæten egentlig og hvordan opstod idéen egentligt, om udelukkende at spise kød?

Carnivore diet – eller diæt, som den også kaldes på dansk – har over de seneste år udviklet sig fra en niche-kost, til en bevægelse, der har fanget opmærksomhed på sociale medier og i sundhedsmiljøer verden over.

Hvor de fleste kostråd traditionelt opfordrer til at spise flere grøntsager og varieret kost, går carnivore diæten i den stik modsatte retning: Alt fra planteriget elimineres, og tilbage er kun kød, fisk og andre animalske produkter.

For mange kan det virke kontraintuitivt – eller ligefrem bekymrende – at basere hele sin ernæring på kun én fødevarekategori. Alligevel rapporterer tilhængere om alt fra dramatisk vægttab til forsvundne autoimmune symptomer og øget energi.

Muskelkød udgør typisk hovedparten af indtaget på carnivore diæten. Det kan være oksekød, lammekød, svinekød, kylling eller vildt. Mange inkluderer også organkød som lever, nyrer og hjerte på grund af deres høje næringsstofindhold.

Når det kommer til mejeriprodukter, bliver det mere nuanceret. Teknisk set er de animalske, men mange carnivorer holder sig til produkter med højt fedtindhold og lavt kulhydratindhold som smør og fløde.

Produkter med højere laktoseindhold som mælk og bløde oste bliver ofte begrænset for at opretholde ketose, selvom det ikke er et absolut krav.

Der findes flere tilgange til carnivore diæten. I den strikse ende har du “lion diet” – en eliminationsdiæt bestående udelukkende af oksekød, salt og vand. Denne tilgang bruges ofte som udgangspunkt for folk med autoimmune problemer eller alvorlige fødevareintoleranser.

I den bredere fortolkning inkluderer folk en større variation af animalske produkter: forskellige kødtyper, fisk, skaldyr, æg, mejeriprodukter og nogle gange endda honning. Denne tilgang giver mere kulinarisk variation, mens grundprincippet om kun animalske produkter stadig overholdes.

Carnivore diæten som vi kender den i dag, bygger primært på en række små, men betydningsfulde forsøg i det 18 og 19. århundrede.

I tiden før insulin var diabetes en sygdom der havde betydelige og dødelige konsekvenser, og læger arbejdede imod en behandling der kunne redde folk der led under sygdommen.

I det sene 18. århundrede og tidlige 19. århundrede var der faktisk en del interesse for kødbasserede diæter som behandling af diabetes, selvom forståelsen af sygdommen stadig var meget begrænset.

Den tidligste figur i denne sammenhæng var John Rollo (1749-1809), en skotsk militærlæge, der udviklede det, der blev kendt som “Rollo’s Animal Diet” omkring 1797. Hans tilgang var revolutionerende for sin tid og byggede på observation af, at sukker i urinen hos diabetikere blev reduceret, når de spiste mindre kulhydrater.

Han dokumenterede sine resultater i “An Account of Two Cases of the Diabetes Mellitus” (1797), hvor han beskrev to patienter – en officer og hans kone – der oplevede markante forbedringer på Rollo’s diæt. Patienterne rapporterede reduceret tørst, mindre urinering og forbedret generel tilstand.

I 1856 skriver den tyske forfatter Bernard Moncriff The Philosophy of the Stomach: Or, An Exclusively Animal Diet om hans eksperimentering med en diæt bestående udelukkende af animalske produkter.

Bernard repræsenterede det første dokumenterede eksempel på ideen om en ren køddiæt – ikke som medicinsk behandling, men som en holdbar diæt for almindelige mennesker.

Moncriff pointerer at hans diæt ikke er ny, eller er en dille, men kommer så tæt på de naturlige samfund der findes, og han beskriver den gradvise tilvænning til brød og sukker, som den der sker når ryger først starter med at ryge; først er det ubehageligt, men ved gentagent brug opbygger der sig en nydelse, men som til sidst forsvinder, og indtaget kun er for at fylde det behov, som kroppen nu har.

Efter et års erfaring med diæten skriver Bernard:

Også værd at nævne er antropologen Vilhjalmur Stefansson, en canadisk-islandsk antropolog og arktisk opdagelsesrejsende, der blev en af de mest indflydelsesrige fortalere for kødbasserede diæter i det 20. århundrede.

Han blev først tvunget til at leve på Inuiternes rene køddiæt for at overleve, da et skib med hans forsyninger ikke ankom under en ekspedition. Efter elleve år med at leve blandt eskimoerne forbedrede Stefanssons helbred sig faktisk på denne diæt, hvilket ledte ham til at udvikle sin teori om den idéelle kost for mennesket.

Det mest dokumenterede og videnskabeligt kontrollerede aspekt af Stefanssons arbejde var eksperimentet fra vinteren 1928, hvor Stefansson og Karsten Anderson, en 38-årig dansk opdagelsesrejsende, blev forsøgspersoner i et årlangt eksperiment planlagt og overvåget af et udvalg på et dusin respekterede ernæringseksperter på Bellevue Hospital.

Efter et år og ti dage konstaterede fire læger fra Russell Sage Institute på Bellevue Hospital, at Stefansson og Anderson ikke havde skadet sig selv ved at leve på en ren køddiæt, til stor forbløffelse for de forskere der fulgte eksperimentet.

I løbet af det 20. århundrede genopstår diæten i flere perioder som en slanke diæt. Meget af årsagen til at diæten ikke fortsat blev forsket i, var opdagelsen af insulin, og at diabetes nu blev betragtet som en sygdom der kunne behandles med medicinsk intervention.

Antagelsen om at sund kost kommer i form af en variation af fødevarer, er en der er kulturelt og videnskabeligt forankret. Carnivore diæten bryder derfor også med den ortodokse forståelse af kost og sundhed.

Belægget for påstanden “man kan leve sundt, udelukkende med kød” finder defor ikke ens belæg i forskningens verden, men det betyder ikke at den ikke er uden stærke beviser.

For hvis at en sund kost indeholder chiafrø Guatemala, appelsiner fra Levanten og ingefær fra Kina, var vi så oprigtigt usunde før at vi lærte at transportere disse fødevarer på tværs af verden, som at vi gør i dag?

Menneskets kosthistorie

Et ofte fremført argument for carnivore diæten bygger på observationer af menneskets kosthistorie. Arkæologiske teorier peger på at mennesket før landbrugets udvikling, umuligt ville have kunnet ernære deres små samfund på baggrund af mad fra planteriget.

Vi tager for givet at det i vores nuværende situation er muligt at dyrke landbrug på en måde, som var utænkeligt for blot 5000 år siden.

Det populære eksempel er at kigge på de fødevarer fra planteriget der har overlevet historien i deres naturlige former.

På billedet set majs i sin naturlige form, som at den har været tilgængelig for mennesket i majoriteten af vores tid på jorden. Udover at give et udbytte der er 500 gange mindre end moderne majs, er sukkerindholdet blot 15% af det der findes i moderne afgrøder.

En lignende historie gør sig gældende for majoriteten af de fødevarer der i dag betragtes som de naturlige grønne fødevarer.

Det er selvfølgelig stærkt spekulativt, når det handler om fortidens kostvaner, men det vækker stadigvæk nogle tanker som er fundamentale for carnivore diætens grundtanker.

Der findes eksempler på traditionelle folkegrupper, der har levet på en næsten udelukkende animalsk kost. Inuit-folket i Arktis har traditionelt baseret deres ernæring på sæler, hvaler og fisk, mens masai-folket har levet primært af kød, blod og mælk fra kvæg.

Disse folkefærd repræsenterer vinduer ind til fortidens diæter, og giver videnskaben muligheden for at måle

Især inuitterne repræsenterer en spændende observation i vores forståelse af kost.

Så hvis du nu sidder med tanken: “men vi er jo skabt til at spise både kød og grønt?”, er det helt forståeligt. For vi mennesker er biologisk wired til at være altædende og ikke kødædende.

Der er en hel række evidens for at vi mennesker både sagtens kan, og historisk set altid har, spist både grønt og kød. Fra vores tænder, til vores tarmsystem og til arkeologiske beviser.

Med udgangspunkt i den nuværende videnskabelige viden om kost og sundhed virker påstanden om en kost udelukkende bsetående af kød, som optimal for mennesker åbentlyst forkert.

Og det er forståeligt at sådan en påstand provokerer nogle.

Du finder en række forklaringer på hvorfor folk “bør” spise som i carnivore diæten. Nogle vil argumentere for at vi er primært kødspisere, og at det grønne er supplerende fødevarer, ikke primære. Og der er også en god pointe i at vi først i moderne tid har lært at fremstille og forarbejde fx korn, til punktet hvor at det kan brødføde ikke blot folk, men samfund.

For mange er den hellige gral af sundhed nemlig fundet ved at spole tiden tilbage, og finde den kost som at mennesket naturligt er skabt, eller udviklet til.

Dette spekulative element, er dog ikke noget der har ét svar blandt folk der spiser kosten, og for mange er det en ligegyldig pointe i hvorfor at de vælger at spise kosten.

Et andet spørgsmål, som mange der ikke er ‘indviede’ i tankerne bag den carnivore diæt vil rejse – og med rette – er, at grøntsager ikke er en dårlig ting at spise.

For selvom du vil møde folk der vil påstå at grøntsager rent faktisk er usunde, eller ligefrem farlige, så er påstanden åbentlyst ikke korrekt. Der mangler nemlig noget kontekstuelt for at komme frem til hvorfor at grønt, frugt og korn bliver fravalgt i en kost.

For mange er den hellige gral af sundhed fundet ved at spole tiden tilbage, og finde den kost som at mennesket naturligt er skabt, eller udviklet til.

Vægttab

Carnivore diæten kan være effektiv til vægttab af flere grunde. Eliminering af forarbejdede kulhydraterstabiliserer blodsukkerniveauer og reducerer insulinresponsen, hvilket kan gøre det nemmere for kroppen at forbrænde fedtreserver.

Protein har en høj termisk effekt – din krop bruger mere energi på at fordøje og omsætte protein sammenlignet med kulhydrater eller fedt. Derudover øger protein mæthedsfølelsen og kan reducere appetitten betydeligt.

Mange rapporterer også om et ændret forhold til mad, hvor cravings efter forarbejdede fødevarer forsvinder, og det naturlige mætheds- og sultfølelse bliver mere tydelige.

Øget energi

Mange carnivorer beskriver stabile energiniveauer gennem dagen uden de typiske eftermiddagsdyk i energi. Dette kan skyldes flere faktorer:

Stabilt blodsukker uden spikes og crashes fra kulhydratindtag giver en mere jævn energiforsyning. For dem der opnår ketose, kan ketoner fungere som et alternativt brændstof for hjernen, som nogle oplever som mere stabilt end glukose.

B12-mangel er ikke ualmindeligt i Danmark, og dette vitamin findes kun i animalske produkter. For personer med lavt B12 kan det høje indtag fra kød give en markant forbedring i energiniveauer.

Mental klarhed

Lignende med øget energi rapporterer mange om forbedret mental klarhed og fokus. Stabile blodsukkerniveauer betyder, at hjernen får et mere konsistent tilførsel af brændstof. Reduktion af inflammatoriske fødevarer kan potentielt mindske neuroinflammation, selvom dette område stadig er under forskning.

Forbedret fordøjelse

På trods af at konventionel ernæringsrådgivning fremhæver fiber som afgørende for fordøjelsessundheden, rapporterer mange carnivorer om betydelige forbedringer i deres fordøjelse.

Animalsk protein og fedt fordøjes meget effektivt i tyndtarmen, og der er minimal rest til at forårsage problemer senere i fordøjelsessystemet. For personer med irritabel tarm-syndrom eller andre fordøjelsesudfordringer kan eliminering af fermenterbare fibre og FODMAPs reducere symptomer som oppustethed, gas og mavesmerter.

Autoimmune tilstande

Dette område er højt spekulativt og baseret primært på selvrapportering. Der findes talrige beretninger fra folk, der hævder forbedringer i tilstande som eksem, psoriasis, rheumatoid arthritis og inflammatoriske tarmsygdomme efter at have adopteret carnivore diæten.

Den teoretiske forklaring peger på eliminering af potentielle trigger-fødevarer og reduktion af systemisk inflammation. Harvard-studiet fra 2021, der undersøgte 2029 carnivore-praktikere, fandt, at majoriteten rapporterede om forbedringer i kroniske tilstande, selvom studiet var baseret på selvrapportering uden objektiv verifikation.

Det er vigtigt at understrege, at dette område mangler omfattende, kontrollerede videnskabelige studier, og påstandene bør behandles med forsigtighed.