Får du nok jod på carnivore diæten?

Et af de næringsstoffer du vil have svært ved at finde på carnivore diæten; især hvis du kun indtager muskelkød, er jod. Jod eller iodine på engelsk, går normalt under kategorien sporstoffer, som er stoffer der kun kræver et minimalt dagligt indtag.

Disse stoffer bliver tit overset når det handler om vores sundhed; også på carnivore diæten. At undlade jod i din diæt er en seriøs grund til bekymring.

Jod er kemisk set placeret i gruppen kaldet halogenerne. Denne gruppe af stoffer indeholder også stofferne brom, chlor og flour.

Jod er primært kendt for dens funktion i reguleringen af skjoldbruskkirtlen. Skjoldbruskkirtlen producerer hormonerne thyroxin (T4) og triiodothyronin (T3), som er et afgørende led i sund vækst og hormonproduktion.

Uden tilstrækkelig jod fra ens kost kan skjoldbruskkirtlen ikke producere tilstrækkeligt af disse hormoner, og leder en til en tilstand af “jodmangel”.

Jod indgår også i de andre kirtler i kroppen; spytkirtler, mælkekirtler, æggestokke og testikler og også i maven.

Der er især studeret i påvirkningen på jod og gravide kvinder, hvor jodmangel er blevet associeret med kognitive skader på børn(*,*). Ved en ekstrem mangel af jod, oftest set i lande uden jodtilsat salt, stiger chancen for dødfødsel også(*).

Den normale daglige anbefaling af jodindtag falder mellem 110-150mcg. Gravide kvinder er anbefalet et dagligt indtag på 300mcg.

Hvor finder man jod i kosten?

Jod findes primært i animalske produkter, men uden fisk og organkød vil det være svært at nå de daglige anbefalinger.

Indhold af jod per 100g:

  • Lever (okse): 300-500 mikrogram jod
  • Lever (svinekød): 100-200 mikrogram jod
  • Svinekød (skjoldbruskkirtel): Ca. 200-300 mikrogram jod
  • Oksekød (skjoldbruskkirtel): Ca. 100-200 mikrogram jod
  • Lam (skjoldbruskkirtel): Ca. 50-100 mikrogram jod
  • Hummer: 100-130 mikrogram jod
  • Krabbe: 70-100 mikrogram jod
  • Østers: 60-100 mikrogram jod
  • Rejer: 35-45 mikrogram jod
  • Tun (konserves): 17-40 mikrogram jod
  • Sild (syltet): 25-30 mikrogram jod
  • Kammuslinger: 20-30 mikrogram jod
  • Laks: 4-10 mikrogram jod
  • Æg (helt): 5-8 mikrogram jod
  • Kylling (kød): 2-4 mikrogram jod
  • Kalkun (kød): 5-8 mikrogram jod
  • Lam (kød): 2-4 mikrogram jod
  • And (kød): 2-4 mikrogram jod
  • Oksekød (magert): 1-2 mikrogram jod

Listen skal dog tages med et forbehold, da landdyrs indhold af jod hænger sammen med foderkvalitet. Et kvæg der græsser på planter langt kyststrækninger vil optage mere jod gennem dens diæt, og omvendt vil kvæg langt væk fra kyste indtage betydeligt mindre.

Den bedste kilde til jod findes i havplanter

De kulturer der lider af færrest tilfælde af jodmangel er derfor også de Japanske og Sydkoreanske.

Med et gennemsnitligt indtag af 10.5g tang om dagen, og et betydeligt indtag af fisk og skalddyr ligger det daglige indtag mellem 1000 og 3000 mcg jod i disse lande.

Selvom at planter generelt set er udelukket på en kødbaseret diæt, tager vi til sammenligning listen over havplanters indhold per 100g:

  • Kombu: 150.000-800.000 mikrogram jod
  • Hijiki: 70.000-140.000 mikrogram jod
  • Agar-agar: 40000-100.000 mikrogram jod
  • Dulse: 5000-20000 mikrogram jod
  • Wakame: 5000-10000 mikrogram jod
  • Nori: 3000-5000 mikrogram jod

Blot ét gram kombu tang vil give omtrent 4000mcg jod, og med andre ord en mængde der svarer til 15-40 gange anbefaling af det daglige indtag.

Begge kulturer overskrider derfor også den daglige anbefaling på max 1100mcg jod dagligt, men lader ikke til at de negative associationer der findes med et højt jodindtag.

En af spekulationerne på hvorfor det høje indtag ikke er et problem, er at det Japanske folk har en højere tolerance for jod, sammenlignet med folkefærd der ikke er bosat langt kyststrækninger.

Dette er dog ikke substantiveret videnskabeligt, men i så fald, burde vi danskere nok også overveje vores naturlige diæts behov for jod. Vi anbefaler i hvert fald helt klart tang som en mulighed til ens jodbehov.

Salt med tilsat jod

Først lidt historie: I 1900 tallet oplevede den Amerikanske hær et problem. De rekrutter de afhang af til den første verdenskrig, var plaget af struma, navnet på en hævelse af skjoldbruskkirtlen der opstår ved jodmangel.

De potentielle soldater placeret midt i landet, led især af lavt jodindhold i kosten, og Amerikanske videnskabsfolk blev sat på sagen.

Tidligere videnskab på emnet havde konkluderet at et jodtilskud var en effektiv behandling mod struma, og da salt er et universalt indtaget mineral, faldt valget på berigning her.

I Danmark tilsætter vi 13mcg jod per gram salt, og da danskere gennemsnitligt spiser 9 gram salt om dagen, vil de fleste danskere have en minimumsdækning gennem salt.

Der er dog en type salt der ikke er tilsat jod, og det er Himalaya salt. Mange på carnivore diæten har skiftet fra konventionel salt til lige præcis denne type salt.

Det er især derfor vigtigt at overveje om man får nok jod gennem ens kost. Hvis man indtager en stor mængde æg, mælkeprodukter, organer eller fisk, er der en chance for at man når minimumsgrænsen.

Men er man derimod på en “lion diet” bestående af ribeyes og Himalaya salt, kan det være nødvendigt at supplementere, eller inkorporere jodholdige fødevarer i ens diæt.

Jodtilskud

Hvis man foretrækker ikke at få ens jod gennem hverken jodberiget salt, fisk, tang eller organkød, kan man med fordel supplementere gennem et kosttilskud.

Der er en række muligheder, men vores anbefalinger er at vælge et organtilskud i form af lever-piller eller et rent jodtilskud.

Kaliumiodid er den mest biotilgængelige form, og findes som regel flydende i en vandopløsning.

Vi indtager stoffer der modvirker jod

Som nævnt øverst i artiklen er jod en del af halogen gruppen af stoffer. Disse andre halogener har en antagonistisk effekt på det jod vi indtager i kosten.

Der bliver ikke længere ført tests på indholdet af bromid i vores drikkevand, men indtil 1993 var det et af stofferne der vakte bekymring blandt forskere.

Da man i dag længere ikke kan informere sig om ens indtag gennem drikkevand, kan man dog stadig få en idé.

Dansk drikkevand renses ikke med chlor som man foretrækker i en række steder i udlandet, derimod bruger vi ozon. Under behandlingen med ozon bliver en del af bromiden i vandet omdannet til stoffet bromat.

Bromat er identificeret som et kræftfremkaldende stof der samtidig gør stor skade på nyre, lever og nervesystemet, og har en fastsat grænseværdi på 10ppm.

Et højt indhold af bromat vil derfor være en indikator på om ens drikkevands indhold af bromid.

Konklusion

Alle bør grundigt overveje om at de indtager tilstrækkeligt jod, da det er en af hullerne i vores diæt.

Følgerne er alvorlige, især for gravide og ammende kvinder, men bør ikke afskrives af andre.

Dette er ikke et carnivore specifikt problem, og som videnskab har vist, er det primært blandt vegetarer og veganere(*) man finder alvorlig jodmangel.