Bovaer er navnet for det aktive stof, 3-NOP, som fungerer som en enzymhæmmer, der specifikt blokerer for dannelsen af metangas i vommen. Periodisk brug af Bovaer lover en reduktion på op mod 30% af metanudledningen pr. ko. Men som med alle indgreb i naturen, er der en pris at betale.
Hvad er Bovaer?
Bovaer er som før nævnt navnet for stoffet 3-nitrooxypropanol, eller 3-NOP og bliver solgt som et foddertilskud til kvæg. 3-NOP virker ved at hæmme de enzymer der producerer metangas under køers fordøjelsesproces, hvilket leder til et reduceret udslip af metangasser.
Arla Foods er frontløberne i implementeringen af bovaer i de Europæiske markeder, og er blevet firmaet associeret med navnet Bovaer.
Bovaer er dog udviklet af det hollandske firma DSM-Firmenich, der også er den virksomhed der har forsket i udviklingen af metanreducerende fodertilskud, med henblik på foder til malkekvæg.
Hvor kommer presset fra Bovaer fra?
Der ses en trist tendens der har udviklet sig over de sidste årtier, hvori at panikslagne politikere løber efter at slukke den ene krise efter den anden, og tiltagene bliver i stigende grad i konflikt med de friheder som at borgere før har taget for givet, når det handler om selv at bestemme hvad man vurderer korrekt.
Drivkraften bag Bovaer er en simpel ligning: Politisk klimapanik + økonomiske interesser = en “quick fix” løsning. Regeringen står over for et enormt pres for at nå klimamålene, og landbruget er en stor syndebuk.
Bovaer tilbyder en vej uden om den ubelejlige diskussion om at omlægge hvordan vi driver landbrug i dag. For virksomheden bag, DSM, repræsenterer det en gigantisk global markedsmulighed. Sammenspillet mellem politisk ønske om en hurtig løsning og industriens profitmotiv skaber et utroligt effektivt push.
Er Bovaer farligt?
Det første spørgsmål som bør stilles er jo om stoffet overhovedet er farligt. Bordsalt eller natriumchlorid er jo også en kemisk sammensætning der er dødelig ved et forholdsvist lavt indtag – ikke alt med en kemisk formular og et kaldenavn er nødvendigvis noget vi bør bekymre os om, og som med alt andet bør ens vurdering bygge på grundig undersøgelse, og ikke let slugt information.
3-NOP er som et kemisk stof en irritant på hud og i øjne, og skadeligt ved inhalering.
Der er ingen forskning i menneskers eksponering for stoffet over længere perioder. Primært i forlængelse af at der hersker en holdning inden for emnet – det overgår ikke til mælken, og vil derfor ikke blive indtaget af mennesker.
Ifølge den Europæiske Fødevaremyndighed (EFSA) er Bovaer sikkert for dyr, forbruger og miljø under de nuværende brugsforhold. EFSA bakkes også op af en række uafhængige studier der har undersøgt Bovaers risikoprofil, og om hvorvidt at det rent faktisk ender i mælken vi drikker.
Så ifølge de nuværende, godkendte standarder er svaret nej. Men historien viser, at sådanne standarder kan ændre sig.
Så hvis det på nuværende tidspunkt er bevist at det ikke ender i mælken, og ikke udgør en sundhedsrisiko, bør vi så være bekymrede for den her trend? Vi argumenterer ja, og det er ikke nødvendigvis bundet sammen med Bovaer’s egen risikoprofil.
Bovaer holder køer i staldene
For at Bovaer skal have den ønskede effekt, kræver det en præcis og konsistent dosering. Denne kontrol er uforenelig med en græsbaseret, fri udgangs-model, hvor køernes kost varierer naturligt. Implementeringen af Bovaer skubber derfor ufravigeligt landbruget mod et endnu mere kontrolleret, staldscentreret system.
Dette står i skarp kontrast til den offentlige efterspørgsel på mere dyrevelfærd og naturlige produktionsformer. Det er et paradoks: For at redde klimaet skal vi ifølge narrativet lænke køerne endnu fastmere til stalden.
[adinserter name=”CarnivoreAds”]
Skal alt vige for klimatiltag?
Dette er den etiske kerne i debatten. Skal dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og forbrugerens ret til at vide vige for et klimatiltag, der potentielt kun er en midlertidig lap på et systemisk problem?
Mange hævder, at ensidige satsninger på teknologiske fixes som Bovaer er kortsigtede og kontraproduktive, fordi de underminerer tilliden til fødevarer og forhindrer en mere holistisk omstilling.
Det er almen viden inden for carnivore tilhængere at regenerativt landbrug kan være en løsning på klimabelastningen forårsaget af opdræt af kvæg, og at det konventionelle landbrug er en af årsagerne.
Det handler i sidste ende om at vægte en snæver klimagevinst op mod fundamentale værdier for vores samfund.
Og har landmændene et valg i sidste ende?
På overfladen har landmanden et valg. I praksis er valget mellem at tilpasse sig eller risikere at blive efterladt økonomisk. Med stigende klimakrav og et politisk system, der favoriserer denne type løsning, bliver det i stigende grad en nødvendighed for at overleve for konventionelle landmænd.
Dette skaber en form for tvang, hvor den enkelte producents autonomi bliver undergravet af et top-down politisk pres.
Skal man acceptere at eksperimentere med sig selv med nye produkter?
Dette er det grundlæggende spørgsmål for forbrugeren. Uden valgfrihed og gennemsigtighed bliver den danske befolkning deltagere i et stort, ufrivilligt eksperiment. For carnivore-forbrugere, der aktivt har valgt en diæt for dens renhed og simple ingredienser, er dette særligt problematisk.
At spise kød og drikke mælk bør ikke være synonymt med at være forsøgskanin for den seneste foderteknologi.
Hvor finder man bovaer i dansk mælk og kød?
Bovaer er allerede i brug i danske besætninger, og det efterlader spor i både mælk og kød.
Der findes på nuværende tidspunkt ingen lovpligtig mærkning, der informerer om brugen af Bovaer. Den eneste måde at være sikker på at undgå det er at vælge økologiske produkter, da Økologisk Landsforening har udelukket brugen af Bovaer i økologisk produktion.
Økomærket er i denne sammenhæng det eneste klare garant for en Bovaer-fri produktionsmetode.
