Mange har efterspurgt et sundere alternativ til fluorstofbaseret tandpasta og plastiktandbørster. At opnå bedre sundhed består ikke kun i at indtage sunde ting, men i samme grad at undgå de usunde. Et kig tilbage til fortiden præsenterer ofte muligheder for at løse nogle af nutidens problemer på en mere naturlig måde.
Som nævnt ovenfor, er mange af os nok allerede bekendte med den moderne kosts skadelige effekt på tandhygiejne, og at vores forsøg på at løse dette har resulteret i en stor brug af fluorstoffer i tandpasta, hvilket skader vores mikrobiom.
Grene og rødder fra et træ ved navnet Salvadora persica har i over 8000 år været brugt til mundhygiejne, som vi i dag bruger tandbørster, og er lokalt kendt som en ‘siwak’ eller ‘miswak’.
Miswakken har været benyttet lige siden, da den også bærer en religiøs betydning, og den er derfor stadig let tilgængelig.
Denne artikel forsøger at kaste lidt lys over miswakken som et ukendt alternativ til tandbørsten, samt den videnskab der er foretaget på dens brug over de sidste årtier.
Hvordan virker miswakken?
En miswak virker på to måder. Først som en blid børste, der kan fjerne madrester og massere gummerne, men den indeholder også en række stoffer, der har vist sig at neutralisere skadelige bakterier uden, modsat fluorstoffer, at samtidig dræbe gavnlige bakterier.
En miswaks fibre ser måske hårde ud, men de er overraskende bløde. Børsten klargøres ved at fjerne det yderste lag, og børsten tygges på, indtil fibrene skiller sig ad og blødgøres.
Resultatet er en lille børste, der nu kan benyttes til nænsomt at børste tænderne, samt en frigivelse af de aktive stoffer, som gør en miswak effektiv.
Salvadora persica indeholder en række stoffer, der har en antimikrobiel effekt og forhindrer dannelse af plak, og har i adskillige studier vist sig at være lige så effektiv som tandpasta med fluorstoffer.
Videnskabelige undersøgelser af miswak-brug.
Da børsten stadig har en høj popularitet og en lang fortid, har der været stor interesse i at teste dens effektivitet.
Der har været en række videnskabelige undersøgelser, der har sammenlignet miswak og andre tyggepindes effektivitet med den almindelige nylontandbørste.
Fælles for undersøgelserne er, at resultaterne har vist en sammenlignelig effekt, og i nogle tilfælde bedre resultater.
“When compared to the toothbrush, miswak chewing stick was found to be more superior in terms of reducing plaque. A double blind RCT involving 50 healthy dental students was performed to compare the efficacy of nylon toothbrush with dentifrices and miswak chewing sticks. This study revealed that brushing teeth with miswak significantly reduces plaque compared to brushing with a toothbrush.”
Comparative Effectiveness of Chewing Stick and Toothbrush: A Randomized Clinical Trial
Stoffer i træet rødder og grene indeholder også en række stoffer med antimikrobiel, antimykotisk og plak reducerende effekt.
Forskere har fortaget undersøgelser på en vandekstrahering af de aktive stoffer og testet dem in vitro på en række organismer der er kendt som skadelige for mundhygiejne.
Verdenshelbredsorganisationen, WHO, havde også tidligere en anbefaling om brugen af netop naturlige tandbørste alternativer, men har sidenhen trukket anbefalingen tilbage, grundet manglende forskning på området.
Forskningen tyder nu på, at miswak kan være lige så effektiv som den almindelige tandbørste og tandpasta.
Find alle studier brugt til artiklen i bunden.
Plastik, plastik og mere plastik
En anden indlysende fordel ved at undgå en tandbørste lavet af nylon, er at du ikke længere gnider et stykke plastik mod dine tænder og gummer, 2-3 gange om dagen.
Undersøgelser har vist at mikroplast fra oralhygiejneprodukter er en betydelig bidrager til vores store indtag af plastik i hverdagen.
Det årlige kreditkort, vi indtager, skal jo komme et sted fra.
Der er også meget at sige om de miljømæssige konsekvenser der opstår når at vi producerer og benytter et produkt i så stor skala, som tandbørster gøres.
At skulle omstille til at dyrke træer tilsvarende vores nuværende forbrug af tandbørster verden over, er helt sikkert ikke muligt og vil sandsynligvis også komme med miljømæssige konsekvenser.
Det er dog stadig vigtigt at overgå mere og mere til naturlige produkter, hvor det er muligt.
Hvordan bruger man en miswak?
Som tidligere nævnt skal en miswak forberedes. Det yderste lag skæres væk, og fibrene tygges bløde til at de har adskilt sig, og føltes som en børste.
Derefter skal børsten blødgøres i vand, i alt fra nogle minutter til en halv time. Placer den blot i et glas vand der dækker børstehovedet, og føl dig frem.
En klargjort miswak har stadig stivere børster end selv de mest stive nylontandbørster. Det er derfor vigtigt at benytte den rigtige teknik, så at der ikke opstår skade på ens tandkød.
Den rigtige teknik er til diskussion, men nogle vigtige pointer som folk generelt er enige om:
- Tandbørsten skal ikke bruges i en 90 graders vinkel; altså holdes lige mod dine tænder. Børsterne vil nemlig skubbe op på dit tandkød. Benyt i stedet en blød 45 graders vinkel.
- Brug cirkulære bevægelser til at rense op til tandkødet for at rense tænderne.
- Træk din miswak ned over dine tænder fra gummerne i en blød bevægelse, hvor du nærmest pensler dem.
- Brug i alt 5-10 minutter på at rense tænderne og blidt massere gummerne.
Konklusion
Folk der spiser en animalsk baseret diæt vil som udgangspunkt undgå en række af de problemer der opstår på en moderne diæt. Især sukker og stivelsesholdig mad udgør vores største udfordring i at kontrollere plak dannende bakterievækst.
Der er dog stadig belæg for at benytte en tandbørste, og de fleste vælger også stadig at benytte en almindelig nylon tandbørste. Men der har også været en intuitiv modstand mod at benytte noget der både introducerer plastik og skadelige kemikalier i ens sundhedsrutine.
Fælles for alle undersøgelserne vi har læst er at de virker effektivt og ikke udgør nogen umiddelbar helbredsfare. Vores konklusion er at miswakken har nok belæg for at i hvert fald fortjene et forsøg, hvis at du leder efter alternativer.
Miswakke forhandles på en række webshops i Danmark, og koster mellem 10 og 20 kroner for en børste.
Benyttede studier
Microplastics in oral healthcare products (OHPs) and their environmental health risks and mitigation measures – https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/38092338
Raman imaging to identify microplastics released from toothbrushes: algorithms and particle analysis – https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0269749123015129
Miswak and oral health: An evidence-based review – https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1319562X20301893
Leave a Comment